Økonomichef til entreprenør- og tømrervirksomhed
Branchen forandrer sig, men vores tilgang er den samme: godt håndværk, ordentlighed og løsninger, der holder.
Brænder du for strategisk økonomistyring, og ønsker du en central nøglerolle i en dynamisk entreprenør- og tømrervirksomhed, hvor du driver økonomifunktionen i det daglige og bidrager til en sund og effektiv forretning?
Vi søger en erfaren og engageret økonomichef, der får ansvaret for den daglige ledelse af økonomiafdelingen i JBH Entreprise – ledelses- og administrationsselskabet for JORTON A/S og Hustømrerne A/S.
Du bliver en vigtig sparringspartner for økonomidirektøren og bidrager aktivt til at understøtte virksomhedernes vækst og udvikling.
Om virksomhederne
JORTON A/S og Hustømrerne A/S er to søsterselskaber bestående af en entreprenør- og en tømrervirksomhed.
Vi er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur, når vi renoverer for fremtiden – til gavn for boligforeninger, virksomheder, det offentlige og private kunder.
Vores kultur er præget af kvalitet, samarbejde og faglig stolthed, og den daglige økonomifunktion er samlet i JBH Entreprise på vores kontor på Robert Fultons Vej i Aarhus.
Om stillingen
Som økonomichef får du det overordnede ansvar for økonomiafdelingen i JBH Entreprise – herunder budgettering, rapportering, regnskabsaflæggelse og den løbende økonomiske opfølgning. Du omsætter tal til strategi, skaber overblik for direktionen og bidrager aktivt til virksomhedens forretningsmæssige udvikling.
Du vil lede et kompetent økonomiteam og sikre, at alle økonomiske processer fungerer effektivt og korrekt – fra regnskabsaflæggelse og budgettering til rapportering og opfølgning.
Dine primære ansvarsområder vil være at:
- Lede og koordinere økonomiafdelingen og sikre en stabil og effektiv drift
- Udarbejde måneds-, kvartals- og årsregnskaber samt budgetter og prognoser
- Styre likviditet og levere rettidig og præcis rapportering til økonomidirektøren
- Sikre korrekt bogføring, afstemning og dokumentation i henhold til gældende standarder
- Understøtte projektledere og ledelsen med økonomiske analyser, rapporter og beslutningsgrundlag
Du refererer direkte til økonomidirektøren, og sammen arbejder I tæt om økonomistyring, forretningsudvikling og løbende forbedring af afdelingens processer og systemer. Rollen kombinerer både ledelsesansvar, drift og strategisk sparring.
Din profil
For at få succes som økonomichef hos JBH Entreprise har du en solid faglig og ledelsesmæssig baggrund inden for økonomi. Du har en relevant økonomisk uddannelse – f.eks. cand.merc., HD(R) eller en tilsvarende baggrund – og flere års erfaring med økonomistyring og regnskab, gerne fra entreprenør-, bygge- eller produktionsbranchen.
Du har erfaring med personaleledelse og trives i rollen som den, der går forrest, motiverer og udvikler medarbejdere. Du skaber tillid gennem tydelig kommunikation og en åben, samarbejdsorienteret tilgang.
Du arbejder struktureret, analytisk og detaljeorienteret, men samtidig med et skarpt blik for helheden og virksomhedens forretningsmæssige mål. Du har stærke IT-kompetencer og erfaring med Dynamics 365 Business Central.
Som person er du forretningsorienteret, engageret og samarbejdsstærk – en leder, der formår at kombinere faglig tyngde med menneskelig indsigt og evnen til at skabe resultater gennem sit team.
Vi tilbyder
Som økonomichef hos JBH Entreprise får du en nøgleposition i to solide og veletablerede virksomheder, hvor du bliver en central del af ledelsen og får mulighed for at sætte retningen for den økonomiske styring og udvikling. Du får et spændende og alsidigt job, hvor både dine faglige og personlige kompetencer bringes i spil – og hvor du kontinuerligt kan udvikle dig i takt med virksomhedens vækst.
Du bliver en del af et stærkt og engageret fællesskab, hvor samarbejde, tillid og en uformel omgangstone er kernen i kulturen. Her får du indflydelse, ansvar og mulighed for at præge beslutningerne i et miljø, hvor vi løfter i fællesskab og værdsætter initiativ og lederskab.
Ansøgningsproces
Der afholdes indledende screeningssamtaler med vores eksterne rekrutteringspartner Brian Fuglsang fra Optimum HR, hvorefter egnede kandidater inviteres til 1. og 2. samtale hos os.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Brian Fuglsang hos Optimum HR på brian@optimumhr.dk eller på SMS til 29622783.
Vi ser frem til at høre fra dig
- Department
- Økonomi & Finans – controllere, CFO, regnskab, business partnering.
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
A unique career - Join us
Om Optimum HR
De rette mennesker på de rigtige poster er nøglen til stærke og bæredygtige virksomheder. Hos Optimum HR hjælper vi både organisationer og ledere med at lykkes – gennem skarpe rekrutteringer og målrettet udvikling.
Vi tiltrækker og matcher topkandidater med virksomheder, hvor kultur og retning går hånd i hånd – hurtigt, præcist og med forståelse for både potentiale og forretningsmål.
Samtidig styrker vi ledere og specialister i deres udvikling med indsigt, ærlig feedback og strategisk sparring – så de ikke bare leder, men inspirerer og skaber forandring.
Lad os løfte både mennesker og forretning – sammen.