Sags- og projektcontroller - Kemp & Lauritzen Sydjylland
Sammen gør vi grøn omstilling til virkelighed!
Vil du være økonomisk bindeled og sparringspartner for ledere på tværs af vores fem lokationer – og sikre stærk sags- og projektøkonomi i en forretning med højt tempo? Så er du muligvis lige den kollega vi søger!
Kemp & Lauritzen er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – lige fra daglig service til store entrepriser og komplekse specialer.
Som sags-og projektcontroller bliver du en del af vores Backoffice – et shared servicecenter i Kolding, hvor vi løser en bred vifte af administrative opgaver for lederne i teknikhus i Syd- og Sønderjylland på tværs af afdelingerne i Sønderborg, Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Kolding. Backoffice er rygraden, der sikrer, at ledelsen kan fokusere på kunder, drift og udvikling – og her får du en helt særlig rolle.
Om jobbet
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at forme indhold og arbejdsgange fra starten. Du bliver den, der skaber den økonomiske fremdrift og overblik for alle afdelingsledere i regionen – og samtidig fungerer du som tæt sparringspartner for vores controller-kolleger på hovedkontoret i Albertslund.
Vi arbejder i dag i Navision og planlægger overgang til Dynamics 365 Finance & Operations i 2026. Her får du en nøglerolle i at sikre datakvalitet, fakturerings flow og transparens – så vi når vores økonomiske mål måned efter måned.
Dine ansvarsområder
Som sags- og projektcontroller tager du ejerskab for den løbende økonomi på sager og projekter, og du bliver drivende på bl.a.:
- Sags- og debitoropfølgning
- Fakturering af større og igangværende sager, inkl. faktureringsplaner og afstemning
- Projektopfølgning: budget vs. forbrug, forecast, dækningsgrader, nøgletal og afvigelsesanalyser
- Governance & datakvalitet: masterdata, strukturer og standarder på tværs af afdelinger
- Proces- og systemforbedringer, herunder bidrag til systemskifte til 365FO
- Ad hoc-analyser og beslutningsoplæg til ledelsen
Hvem er du?
Du har gerne en uddannelsesmæssig baggrund som finansøkonom, financial controller, HD(R) eller cand.merc. – men din erfaring vejer tungest. Du har arbejdet med sags- og/eller projektøkonomi i en lignende rolle og er vant til at arbejde databaseret og struktureret. Du er stærk i Excel, kender ERP-miljøer som Navision og/eller Dynamics 365 – og trives med at optimere processer.
Frem for alt drives du af at sikre, at tallene stemmer. Du er typen, der dykker helt ned i detaljerne, når noget ikke ser rigtigt ud, og du bliver ved, indtil årsagen er fundet og rettet. Du har et undersøgende og vedholdende mindset og motiveres af at finde afvigelser, skabe klarhed og sikre, at vi er på forkant med økonomien måned efter måned.
Du kommunikerer flydende på dansk og kan omsætte tal til klare budskaber. Med et skarpt økonomisk blik og god gennemslagskraft formår du at skabe fremdrift i samarbejdet med mange forskellige fagligheder.
Hvem er vi - og hvad tilbyder vi dig?
Kemp & Lauritzen A/S er ejet af Axel Muusfeldts Fond, hvilket betyder, at vi arbejder langsigtet og ansvarligt – overskuddet går ikke til aktionærer, men til at styrke medarbejdere, udvikling og samfund.
Du bliver en del af en organisation, der arbejder målrettet på at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Vi uddanner blandt andet vores ledere i inklusion og har etableret et aktivt diversitetsråd, fordi vi ønsker at skabe en kultur, hvor der er plads til, at du kan være den, du er – samtidig med at du udvikler dig både fagligt og menneskeligt.
Hos os får du en hverdag med indflydelse, udfordringer og stærke udviklingsmuligheder. Vi tilbyder en samlet lønpakke med konkurrencedygtige vilkår, fleksibilitet og attraktive personalegoder såsom 10/2 pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, og mulighed for arbejdstøj. Du får moderne rammer og en arbejdsdag præget af ansvar, samarbejde og ordentlighed.
Arbejdssted & mobilitet: Din base er i Kolding, men du planlægger selv kørsel til Sønderborg, Aabenraa, Esbjerg og Vejle efter behov.
Læs mere om os her: https://www.kemp-lauritzen.dk/hvem-vi-er/
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2025. Der afholdes indledende screeningssamtaler med rekrutteringspartner Nadja Fuglsang fra Optimum HR, hvorefter egnede kandidater inviteres til 1. og 2. samtale hos Kemp & Lauritzen med teamleder Mia Thomsen og regionschef Danny Rasmussen.
Ved 2. samtale gennemføres en intern personlighedsanalyse en kognitiv IQ-test der forestås af intern HR.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Nadja Søndergaard Fuglsang hos Optimum HR på telefon 3131 6797 eller på nadja@optimumhr.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Økonomi & Finans – controllere, CFO, regnskab, business partnering.
- Lokationer
- Kolding

Kolding
A unique career - Join us
Om Optimum HR
De rette mennesker på de rigtige poster er nøglen til stærke og bæredygtige virksomheder. Hos Optimum HR hjælper vi både organisationer og ledere med at lykkes – gennem skarpe rekrutteringer og målrettet udvikling.
Vi tiltrækker og matcher topkandidater med virksomheder, hvor kultur og retning går hånd i hånd – hurtigt, præcist og med forståelse for både potentiale og forretningsmål.
Samtidig styrker vi ledere og specialister i deres udvikling med indsigt, ærlig feedback og strategisk sparring – så de ikke bare leder, men inspirerer og skaber forandring.
Lad os løfte både mennesker og forretning – sammen.