Afdelingsleder til Jysk CTS i Karlslunde
Vil du stå i spidsen for en af Danmarks stærkeste CTS-afdelinger og være med til at videreudvikle både mennesker, struktur og forretning? Hos Jysk CTS i Karlslunde søger vi en afdelingsleder, der kan sikre projekt- og driftsikkerhed i dagligdagen og samtidig bidrage strategisk til vækst og fornyelse.
Du får ansvaret for en stærk afdeling med ca. 36 engagerede medarbejdere – herunder teknikere, projektledere og programmører – og med en solid base i serviceforretningen og en projektportefølje i vækst. Du træder ind i en nøgleposition med direkte reference til adm. direktør Ken Hansen og bliver en aktiv del af ledelsesgruppen. Vi har store ambitioner for afdelingen – og du får en central rolle i at gøre dem til virkelighed.
Om rollen som afdelingsleder
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for drift, økonomi, medarbejdertrivsel og strategisk udvikling i Karlslunde-afdelingen. Du bliver garant for, at vi leverer på vores økonomiske mål – herunder dækningsgrader, budgetoverholdelse og forecast – og at både service- og projektforretningen drives professionelt, effektivt og forretningsmæssigt ansvarligt. Rollen kræver stærk ledelsesdømmekraft, økonomisk overblik og evnen til at sikre fremdrift og struktur på tværs af fagområder.
Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:
- Overordnet ledelse og udvikling af afdelingens medarbejdere – herunder MU- og lønsamtaler, trivsel og kompetenceudvikling.
- Økonomisk styring og opfølgning på afdelingsregnskab, herunder projektøkonomi, forecast og rapportering.
- Strategisk planlægning og bemandingsstyring i tæt samarbejde med serviceleder og projektteamleder.
- Opfølgning på projekt- og serviceporteføljer med fokus på leverancekvalitet og ressourceanvendelse.
- Godkendelse af fakturaer, timer, tilbud og serviceaftaler samt sparring om kontraktforhold.
- Koordinering af vidensdeling og samarbejde på tværs af projekt-, program- og serviceteam.
- Aktiv deltagelse i Jysk CTS’ og Wicotecs ledelsesfora med ansvar for at forme afdelingens retning og resultater.
Du bliver ansvarlig for, at projekterne lever op til de økonomiske måltal og dækningsgrader, og du måles desuden på trivsel og engagement i afdelingen.
Hvem er du?
Du har en el-teknisk uddannelsesbaggrund – det kan være som elektriker, installatør, ingeniør eller lignende – og gerne med erfaring fra CTS, tekniske installationer eller byggebranchen. En formel ledelsesuddannelse er en klar fordel, og vi forventer, at du har solid erfaring med personaleledelse og udvikling af medarbejdere.
Du har en stærk forståelse for projektstyring, herunder økonomi, planlægning og opfølgning, og du ved, hvordan man navigerer i en teknisk hverdag med mange interessenter. Du er fortrolig med kontraktjura og AB18, og du har blik for processer, struktur og kommerciel sammenhængskraft – både internt i afdelingen og i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Erfaring med større virksomheders økonomistyring og rapportering er en fordel, da det bliver en væsentlig del af din rolle.
Som person er du en synlig og lyttende leder, der evner at skabe følgeskab gennem dialog, troværdighed og retning. Du er anerkendende og respektfuld i din tilgang til andre, og du formår at samle og motivere forskellige faggrupper. Du har god dømmekraft, naturlig gennemslagskraft og en nysgerrig tilgang til forandring og forbedring. Kort sagt – du trives i en rolle med både mennesker og mål for øje.
Hvem er vi?
Jysk CTS er en del af Wicotec Kirkebjerg og Aarsleff-koncernen – og det giver os både solid ballast og stærke samarbejdsflader i ryggen. Vi har musklerne fra en af Danmarks førende teknik- og anlægskoncern, men bevarer samtidig vores lokale nærvær og fleksibilitet.
Vi er specialister i intelligent bygningsautomatik og leverer, installerer og servicerer CTS-løsninger, der styrer alt fra varme, køl, ventilation til lys m.m. Vores afdeling i Karlslunde er en nøglespiller i hovedstadsområdet og består af dygtige projektledere, teknikere, programmører og koordinatorer, der hver dag skaber driftssikre og intelligente løsninger til både erhverv og offentlige kunder.
Hos os får du høj faglighed, korte beslutningsveje og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode – med alt fra fælles målsætninger til månedlige grillmøder i gården.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig en attraktiv og forhandlingsdygtig lønpakke, der modsvarer dit ansvar og dine kvalifikationer – inklusive pension og firmabil på hvide plader. Det er en rolle med reel ledelsesindflydelse og direkte adgang til direktionen i Wicotec Kirkebjerg, hvor du får faglig sparring og støtte inden for økonomi, HR, jura og strategi. Du bliver en del af en koncern, der investerer i dig og giver dig stærke rammer at lykkes i – både administrativt og forretningsmæssigt.
Som afdelingsleder får du nøglerne til at forme strukturen i Karlslunde-afdelingen og sætte retning for både vækst og optimering. Du bliver ansvarlig for at udvikle et erfarent og tværfagligt team – og du får direkte indflydelse på den strategiske udvikling i afdelingen og i Jysk CTS som helhed. Stillingen rummer både driftsansvar og stor medbestemmelse i fremtidige satsninger.
Du kommer ind i en tid, hvor vi er i gang med at styrke vores struktur, hæve barren og forløse potentialet i både projektforretningen og den i forvejen stærke serviceafdeling. Det kræver noget af dig – men du får til gengæld muligheden for at sætte tydelige aftryk og udvikle dig sammen med os.
Og ja, vi mener det, når vi siger, at fællesskabet er vigtigt. Her er både plads til ambitioner og til det hele menneske – og vi prioriterer trivsel, balance og sociale aktiviteter højt. Med personaleevents, firmaarrangementer og et stærkt kollegialt miljø får du også en arbejdsplads, hvor det er rart at være.
Ansøgning, kontakt og proces
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt vores rekrutteringspartner Nadja Fuglsang fra Optimum HR på nadja@optimumhr.dk eller på mobil 31316797.
Rekrutteringsforløbet begynder med en indledende samtale med Nadja Fuglsang fra Optimum HR. Hvis vi begge oplever et godt match, bliver du inviteret videre til næste runde, hvor du møder Jysk CTS´ rekrutteringsteam – heriblandt din kommende leder, administrerende direktør Ken Hansen og to ledende medarbejdere fra Karlslunde afdelingen.
Vi tror på en grundig, men respektfuld proces, hvor du får mulighed for at vise både dine faglige og personlige styrker. Du kan forvente en personlighedsanalyse, en logisk test og en case, som vi gennemgår sammen i en afslappet og ordentlig tone.
Vi ved godt, at sommerferien banker på – men vi holder løbende øje med ansøgninger og forventer at invitere til samtaler fra slutningen af juli og frem. Så hvis du kan se dig selv i rollen, er du meget velkommen til at sende din ansøgning allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Lokationer
- Karlslunde

Karlslunde
A unique career - Join us
Om Optimum HR
De rette mennesker på de rigtige poster er nøglen til stærke og bæredygtige virksomheder. Hos Optimum HR hjælper vi både organisationer og ledere med at lykkes – gennem skarpe rekrutteringer og målrettet udvikling.
Vi tiltrækker og matcher topkandidater med virksomheder, hvor kultur og retning går hånd i hånd – hurtigt, præcist og med forståelse for både potentiale og forretningsmål.
Samtidig styrker vi ledere og specialister i deres udvikling med indsigt, ærlig feedback og strategisk sparring – så de ikke bare leder, men inspirerer og skaber forandring.
Lad os løfte både mennesker og forretning – sammen.